Tempranillo druen er en blå drue og er Spaniens ældste druesort. Den er så godt beplantet i Spanien, at den i 2010 var den fjerdemest populære druesort i hele verden. Den har en masse forskellige navne i spanien, og er f.eks. kendt under navne som tinta de toro, tinta del país, tinto fino, cencibel og ull del llebre. Denne drue skaber mellemfyldige til fyldige vine. Vinene er især kendt fra områderne Rioja og Ribera del Duero. Udenfor Spanien dyrkes druen også i Argentina, Australien, Californien, Italien, Oregon, Sydafrika og Washington.
Dyb farve med lavt syreindhold
Tempranillo druen er tykskallet og frembringer typisk vine med dyb farve og lavt syreindhold. Disse vine er oftest langtlevende uden iøjnefaldende høj alkoholprocent. Druen modnes tidligt og er helt ideel at dyrke i kølige forhold som Ribera del Duero, hvor druen går under navnet tinto fini.
Duftrige og frugtrige
Normalt er vinene med denne drue duftrige og med en frugtrig karakter. Tanninerne udmærker sig ved mildhed, blødhed og sødme, og samtidig med det udvikler den en stor smidighed på fad. Denne drue giver vinen noter af brombær, blåbær, chokolade, læder, krydderier og urter.
Segredos Rosé er en tør, frisk og aromatisk portugisisk rosévin, der byder på et fantastisk forhold mellem pris og kvalitet. Duft og smag byder på sommerens røde bær i form af friske jordbær- og hindbær aromaer, mens smagen er saftigt krydret og med god længde i eftersmagen. Find denne lækre rosévin lige her i Greatwines sortiment.
Maden til Tempranillo
Vine som indeholder druen Tempranillo er gode til retter med kød, mere specifikt oksekød, grillet kød, lammekød, krydret svinekød og er fremragende til tapas.