VIN TIL NYTÅRSAFTEN

Nytårsaften er en særlig aften, hvor vi fejrer det år, der er gået, og byder det nye år velkommen. På denne aften drysses der gerne lidt ekstra stjernestøv på middagen, og maden og vinen må gerne smage ekstra lækkert. Greatwine har samlet lidt korte tips til at skabe det perfekte match mellem mad og vin til nytårsaften. Du kan også læse vores komplette guide: Vin til mad – Sådan laver du det perfekte match, men her guider vi dig igennem en typisk nytårsaften. Lad os komme i gang!

Velkomst

Dronningens nytårstale er en perfekt anledning til at åbne de første flasker bobler. Hvis du undlader tungere snacks, så vælg en Champagne Brut, Prosecco eller Cava med en smule frugtsødme, og serverer du snacks, så prøv en mere kompleks rosé Champagne med lidt mere fylde.

Selvom champagnen er det klassiske og mest anerkendte valg på nytårsaften, så kan vi også varmt anbefale vores økologiske Cava fra Vilarnau. Denne Cava blev vinder af ‘bedste Cava’ ved The Champagne and Sparkling Wine World Championships 2019.

Skal aftenen starte eller udelukkende køres alkoholfrit, så vil vi anbefale enten Donelli’s Rosé Spumante, som er en festlig, intens og frisk mousserende vin, der med sin naturlige sødme får tankerne hen på eksempelvis Asti Spumante.

Her kan man med god samvittighed og bilnøglerne i hånden nyde et glas, der giver stor nydelse, og børnene kan også drikke med.

Velkomst Bobler

Champagne Brut Cuvée Clara NV
Recommend Icon
Vilarnau Cava Brut Reserva NV
89,00 kr Pr. fl. v/6 stk.
115,00 kr Pr. flaske
Vilarnau Cava Brut Reserva NV
Prosecco Extra Dry DOC NV
79,20 kr Pr. fl. v/6 stk.
99,00 kr Pr. flaske
Prosecco Extra Dry DOC NV

Forret

Jomfruhummerbisque

Denne milde og cremede suppe med sin naturlige og sødmefulde skaldyrsmag kalder på en tilsvarende cremet hvidvin med lidt sødme.

En hvidvin på Chardonnay-druen, både franske, italienske og overøsiske, vil være en god ledsager. Vil du andet end Chardonnay, så vælg tysk eller østrigst Riesling, eksempelvis denne Riesling Bacharacher Trocken. Er den bisque eller for kraftig i smagen, så drik en fadlagret Chardonnay med flere smagsnuancer og en vis intensitet.

Fandt du ikke din planlagte forret her, så find dit vinmatch her: Vin til mad – Sådan laver du det perfekte match.

Jordskokkesuppe

Rodfrugten bringer lidt sødme og nøddeagtige smagskomponenter til suppen, og derfor passer en vin med noget frugt, en blød syre og lidt sødme bedst til denne type af suppe. Her vil vi anbefale en faglagret Chardonnay, Riesling eller alternativt en Pinot Gris.

Riesling Kirchensteig Kremstal Reserve 1. Lage 2019

235,00 kr
 
235,00 kr
 

Hovedret

Oksemørbrad (inkl. Chateaubriand)

Oksemørbrad er et saftigt, magert, og krydret stykke kød. Det gode vinvalg til din oksemørbrad er afhængig af tilberedningsmetoden og af sauce og andet tilbehør. Uanset dette passer rødvin bedst til oksekød.

Til den enkle version af oksemørbrad bør vinen ikke være alt for kraftig. Et klassisk vinvalg er en fransk vin fra Bordeaux, evt. en Pomerol. Denne Pomerol vin har en dyb farve og toner af blåbær, kirsebær, nypløjet jord og trøffel. Moden frugt og afrundede tanniner hænger længe i eftersmagen. Vinen indeholder Cabernet Sauvignon druen, som generelt er et godt valg til kødretter. Vi opfordrer dog til at undvære eksempelvis en kraftig Cabernet Sauvignon fra USA medmindre oksemørbraden serveres med en tungere sauce.

Og er du Pinot Noir-fan, så hold dig ikke igen, men vælg en fyldig en af slagsen fra Bourgogne.

Portvinssauce

Serverer du portvinssauce, så find en Rhône-vin, og er du en erfaren vinnyder, så prøv vores Cote-Rotie på ren Syrah, som glimrer ved sin saftige, elegante frugt, lavet i en stil, hvor man beholder lysten til det næste glas. Denne vin har et herligt præg af modne brombær med en sjat hindbær og sorte oliven, lidt tørrede blomster og råt oksekød. Smagen har intensitet og moderat fylde, men frem for alt en veldefineret frugt og præcis frugtsyre

Barolo

Serverer du svampesauce, så anbefaler vi Barolo, som kombinerer fylde og elegance. Barolo drejer sig i bund og grund om den symbiose, der opstår mellem nebbiolo-druen og de komplekse lagringsaromaer, som den får med tid på fad og flaske. Duften er æterisk, intens og kompleks med tørrede kirsebær, lidt brun frugt, tørrede roser, pibetobak, et lille balsamisk touch samt den helt rigtige mængde fri syre, der pirrer sanserne og giver helheden kompleksitet. Synes du Barolo bliver for dyrt, så prøve en ganske glimrende udgave af Nebbiolo druen Langhe Nebbiolo ‘Prinsiot’ fra nabokommunen.

Hovedret til nytårsaften

Recommend Icon
Barolo Riserva 2017
199,00 kr
Barolo Riserva 2017
Lés Allées de Cantemerle Haut-Médoc 2016
Nebbiolo 'Prinsiot' Langhe 2021 DOC
Recommend Icon
Côte-Rôtie AOC 2022
Udsolgt

Dessert

Chokoladebrownie eller – kage er stadig et populært element i desserten til nytår. Chokolade er altid temmelig sødt med mørke ristede aromaer, og det bitre i chokolade og kakao egner sig bedst til søde røde vine, såsom portvin og Recioto

Der er et hav af populære desserter til nytårsmenuen, så hold fast i følgende grundregel. Er desserten mørk og tung, så vælg en rød/mørk dessertvin, og er desserten let og lys, så vælg en lys dessertvin, eksempelvis en Montecristo Moscatel Blanco Dulce 2018

Dessert til nytårsaften

Recommend Icon
10 Years Old Tawny Port NV
Recioto della Valpolicella Classico 2020 DOCG - 50 cl
20 Year Old Tawny Port NV

Kransekage

Kransekagens sødme kræver bobler med en god portion sødme, såsom sødere Champagne (demi-sec & doux), Asti og Cava. Finder du tørre bobler til kransekagen, vil boblerne fremstå sure og du vil have spildt penge på dyre bobler.

Kransekage

Vilarnau Cava Demi-Sec NV
84,00 kr Pr. fl. v/6 stk.
105,00 kr Pr. flaske
Vilarnau Cava Demi-Sec NV
Asti Spumante DOCG 7,5% NV
71,20 kr Pr. fl. v/6 stk.
89,00 kr Pr. flaske
Asti Spumante DOCG 7,5% NV