Marsanne vin har generelt god vægt og struktur, men mangler ofte en dybde af parfume og smag. Dette forklarer den mange årige tradition i Rhônedalen, hvor man blander sorten med sin mere aromatiske fætter Roussanne, og den mere internationale parringspartner er Viognier. Sammen udgør Marsanne og Roussanne kernen i hvidvine fra både Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og de mousserende hvidvine fra Saint-Péray. Begge er også nøgleingredienser i hvide Côtes du Rhône-vine, normalt sammen med Grenache Blanc og Viognier.
Druens egenskaber og navn
Druesorten er opkaldt efter en kommune nær Montélimar i Drôme-regionen i det nordlige Rhône, som menes at være dens mest sandsynlige fødested. DNA-forskning tyder på, at den har et forældre afkom forhold til Roussanne.I varme klimaer kan Marsannehave svært ved at bevare tilstrækkelig syrlighed til at forhindre dens vægt i at dæmpe dens smag, mens køligere klimaer kan producere kompleks og ældningsdygtig vin. I deres ungdom er Marsanne-vine typisk farvet med stråle lignende nuancer og endda flygtige gyldengrønne glimt.
Duften
Druens duft når den rammer næsen har en let jordagtig mineralitet, løftet af noter af kaprifolier og melon. Vinstokken er kraftig og produktiv og er derfor bedst egnet til dårlig stenet jord. Selvom tørre stilarter af Marsanne er mere almindelige, er nogle af de allerbedste eksempler søde og lavet af tørrede druer.
Madparringer
Rig og frugtig Marsanne hvidvine passer fremragende med skaldyr (tænk i retning af rejer), og vinens citrusnoterne gør det til et godt modspil til det sydasiatiske køkken (f.eks. thailandsk eller vietnamesisk).
