Colombier Vert

Colombard Côtes de Gascogne IGP 2020

Frankrig Sydfrankrig

Colombard-druen er fantastisk tilpasset Gascognes klima, hvor det fulde potentiale forløses.

 
60,00 kr Pr. fl. v/6 stk.
75,00 kr Pr. flaske

Ordentlig vin til fornuftige penge

Gascogne har altid budt på fremragende value-for-money, og med moderne vinifikationsteknikker, der for længst har gjort sit indtog hos de mere fremsyende producenter, så fremstår områdets hvidvine bedre end nogensinde. Colombier Vert er et sådant eksempel, der sætter en fed streg under, at man stadig kan købe et ordentligt produkt til små penge.

Rig på aroma uden at være for alkoholtung

Colombard-druen er fantastisk tilpasset Gascognes klima i det sydvestlige Frankrig, og derfor forløser den i distriktet sit fulde potentiale med stor aromarigdom og fremragende friskhed. Druen har den særlige egenskab at være aromatisk uden at tilføje vinen tyngde eller voldsomme mængder alkohol. Resultatet er tørre, lette vine med aromarigdom; vine der som udgangspunkt har en del til fælles med sauvignon blanc-baserede vine. For at tilføje en antydning af fylde har man en lille procentdel chardonnay i vinen, der fuldender værket.

Florale aromaer og noter af citron, grape, lime og æbler

Efter høsten gæres vinen køligt på rustfrit stål, som bedst beholder druens frugtige aromaer. Efter klaring og kort tids lagring tappes vinen på flasker med skruelåg, som bedst holder vinens friskhed intakt. Duft og smag har aromaer af citron og grape, lime, grønne æbler og hvide blomster og har uforlignelig renhed og koncentration for prisklassen. Den mundrensende syre er i fuld balance med frugten, så man kan nyde en særdeles afstemt helhed, der vil fungere glimrende som en terrassedrik, men så sandelig også til ikke for fede fiskeretter, til en rejemad, til hovedretssalater eller en stegt kylling. Colombier Vert bør nydes i sin ungdom, hvilket vil sige fra nu og ca. 1½ år frem. Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 8-11°

Producent, Colombier Vert
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,