Greatwine

De klassiske rødvine - smagekasse

Frankrig og Italien
 
499,00 kr 599,00 krdu sparer 100,00 kr
Nyd denne smagekasse af klassiske rødvine fra Italien og Frankrig.

Smagekassen indeholder:

1 stk. Codici 'Masserie' Primitivo/Merlot Puglia IGT 2020

Codici er syditaliensk vin fra Puglia, hvis vinvenlige klima og betalbare vinmarker i de rette hænder sikrer vinnyderne god kvalitet til sympatiske priser. Codici primitivo/merlot laves i samarbejde med lokale drueavlere, der mod en beskeden merbetaling dyrker druerne efter MGM Mondo del Vinos anvisninger, som sikrer en markant bedre kvalitet i slutproduktet. Chief winemaker, Scipione Giuliani, har mere end 15 års erfaring med det usædvanlige blend af primitivo og merlot. Helt fra startskuddet har det dog give pote i form af fyldige, velfriserede vine.

1 stk. Luna Argenta Appassite Negroamaro/Primitivo, Puglia, 2020

Luna Argenta Appassite er en silkeblød saftbombe fra Puglia med en fyldig og koncentreret smag. Sydens sol og varme bidrager i vinen med ekstra fylde uden medfølgende garvesyre. Appassimento-teknikken er mest kendt fra Valpolicellas Ripasso- og Amarone-vine i det nordlige Italien, men fungerer lige så glimrende i Puglia!

1 stk. Cantina di Negrar Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2020

En atypisk elegant vin fremstillet i hjertet af Classico-zonen på en sydvestvendt skråning omkring byen Negrar i ca. 300 m højde. Vinmarkernes relativt høje alder bidrager til et lavt udbytte og dermed naturlig koncentration i den færdige vin. Druerne til vinen er de klassiske, nemlig corvina veronese og rondinella.

1 stk. Luna Argenta Appassite Terre Siciliane Rosso IGT 2020

Luna Argenta Appassite tilføjer den årtusinder lange sicilianske vintradition et nyt vinøst kapitel med denne vin på delvist tørrede druer. En teknik, som især er udbredt i Valpolicellas Amarone og Ripasso-vine. Denne fordyrende proces bidrager i den færdige vin med både koncentration og kompleksitet. Druerne udgøres af øens egen signaturdrue Nero d’Avola med et tilskud af Syrah og Merlot.

1 stk. Côtes-du-Rhône 2020 AOC Domaine St Pierre

Côtes-du-Rhône 2020 har en druesammensætning på 60% grenache, 25% syrah og 15% carignan. Hver variant vinificeres separat under temperatur-kontrol, hvorefter vinen lagres et år i gamle, neutrale foudres på 4.000-6.000 liter. Efter assemblage flaskelagres vinen et kort stykke tid før frigivelse. Dom. Saint Pierre Côtes-du-Rhône 2020 er fremragende vin til prisen, som allerede nu kan nydes til en hjertelig gryderet eller et stykke kød med stegeflade.

1 stk. Villa Tessa 2019 Rosso Veronese IGT

Tessa Rosso Veronese kommer fra Venetodistriktet i det nordlige Italien, hvor druerne vokser på pergolaer omkring byen Negrars stejle, til tider terrasserede bakker. Druerne er blandt de samme, som anvendes til fremstilling af områdets finere DOC-vine, blandt andre Valpolicella Ripasso og ikke mindst Amarone della Valpolicella, nemlig corvina, rondinella, corvinone og også en lille del cabernet sauvignon.

Producent, Greatwine
Alkohol, %
Størrelse, (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,