Kopke

Colheita 2011

Portugal Douro

Efter godt et årtis oxidativ lagring fremstår denne colheita nu i drikkemoden topform.

 
189,00 kr
Kopke Colheita 2011 er en ung men vellagret colheita fra Kopke, en af genrens absolutte autoriteter, der via grundlæggelsen i 1638 samtidigt er det ældste eksisterende portvinshus.

13 år på fad

Colheita er en ofte overset kategori, da de færreste vindrikkere har styr på, hvad ordet dækker. Colheita er en portvin fra én og samme årgang, lagret oxidativt et minimum af syv år på træ. Mange ligger markant længere. Denne 2011'er har tilbragt 11 år på ældgamle, 550 liters egefade, der langsomt og nænsomt oxiderer, afrunder og modner portvinen. Kopke har deres egen, genkendelige stil, der går igen blandt alle deres tawnyer. Den har en dejlig, æterisk syre og karakteren af tørret frugt og med en statur som en trimmet atlet snarere end karamel-sværvægter. Det er aldrig et problem at opnå koncentration i vellagret tawny. Det er blot at øge fordampningsraten; lidt som at reducere en fond. Men at opnå intensitet uden at give køb på balance og drikkevenlighed, deri ligger kunsten. Efter godt et årtis oxidativ lagring fremstår denne colheita nu i drikkemoden topform. Den oprindelige topårgangs dramatiske frugt er nu næsten borte. Tilbage er en vin domineret af lagringsaromaer bestående af tørret sveske, nødder, puddersukker og syltet, kandiseret citrus. Der er stor intensitet og fylde og den sødmefulde afsked balanceres flot af syren. Eftersmagen har forbilledlig længde, der mere end retfærdiggør prisen. Efter åbning er vinen holdbar i ca. en håndfuld, hvis den opbevares køligt efter åbning. Derefter bliver vinen blot langsomt mere slap og mister lidt fokus,. Men ingen panik, hvis der skulle være et par glas tilbage i en åben flaske.

Kopke Colheita 2011 er drikkeklar

Og husk: denne vintype bliver IKKE bedre af at blive gemt. Den er bedst helt frisktappet og udvikler sig ikke positivt på flaske. Dog holder den snildt topformen en håndfuld år, så der er ingen hast. Serveres ved 12-16°.

Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 14.0°C
Årgang, 2011