Kopke

Colheita 1987

Portugal

En colheita portvin med alder som denne udviser stor kompleksitet.

 
559,00 kr
Efter mere end 3 årtiers oxidativ lagring på egetræsfade hos colheita-specialisten Kopke fremstår denne Kopke Colheita 1987 drikkemoden og særdeles elegant.

Kopke Colheita 1987 - En afbalanceret portvin, der både er vægtløs og koncentreret

Nyd den klassiske Kopke-stil med æteriske aromaer af tørrede abrikoser (de usvovlede; ikke de skrig-orange tingester), rosiner, pecannødder, brun farin og spændstig syrefriskhed, der gør vinen ’vægtløs’ og koncentreret på samme tid. Sødmen balanceres på fornem vis af aguardente og syre, og eftersmagen har den exceptionelle længde. Dette overrasker ofte nybegyndere i denne portvinskategori. Colheita portvin med alder som denne udviser stor kompleksitet og nydes oftest uden mad. Imidlertid vil denne 1987'er også være passende tilbehør til faste, vellagrede komælksoste (eksempelvis comté eller gruyère) med syltede nødder og evt. smørstegt brød, crème caramel, brændte figner m. vaniljeis, nøddetærter såvel som ledsager til julebag, når årstiden er til det.

Colheita og Tawny nydes bedst frisktappet af rummelige hvidvinsglas

Kopke Colheita 1987 er færdiglagret hos Kopke og tappet i moden tilstand, så vinen vinder ikke ved yderligere lagring, om end den dog holder formen nogle år endnu. I givet fald opbevares vinen stående grundet vrideproppen. Dog anbefaler vi, man vænner sig til tanken om, at colheita og tawny med aldersangivelse bedst nydes frisktappet, da spændstigheden i syren og frugtsødmen - og dermed også balancen i vinen – endnu er helt intakt. Nydes under stuetemperatur ved. 13-17° af rummelige hvidvinsglas.

Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 14.0°C
Årgang,