Kopke

Colheita 1979

Portugal

Denne Kopke colheita 1979 fremstår nu perfekt drikkemoden, meget aromatisk og elegant.

International Wine & Spirits

96

 
859,00 kr
Efter intet mindre end 4 årtiers lagring på store træfade hos colheita-specialisten Kopke fremstår denne colheita 1979 nu perfekt drikkemoden, meget aromatisk og elegant. Dette er vin i verdensklasse, men er noget så sjældent som betalbar.

En vin i verdensklasse med en balanceret sødme

Nyd den klassiske Kopke-stil med æteriske aromaer af rosin, nødder, moscovado-sukker med syltet appelsinskal og den spændstige syrefriskhed, der gør vinen ’vægtløs’ og koncentreret på samme tid. Sødmen balanceres på fornem vis af syren, og eftersmagen har den exceptionelle længde, der altid overrasker nybegyndere i denne portvinskategori. Colheita portvin med alder som denne udviser stor kompleksitet og nydes oftest uden mad. Hvis man insisterer, kan der dispenseres med eksempevis crème caramel, brændte figner m. vaniljeis, nøddetærter. Eller som ledsager til julebag, når årstiden er til det.

Nydes bedst frisktappet

Kopke colheita 1979 er færdiglagret hos Kopke og tappet i drikkemoden tilstand. Vinen vinder ikke ved yderligere lagring, om end den dog holder formen nogle år endnu. Vi anbefaler, man vænner sig til tanken om, at colheita og tawny med aldersangivelse bedst nydes frisktappet, da spændstigheden i syren og frugtsødmen - og dermed også balancen i vinen – endnu er helt intakt. Nydes under stuetemperatur ved 13-17° af rummelige hvidvinsglas.

96 points International Wine & Spirits

Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,