Hahn

Lucienne Pinot Noir Lone Oak Vineyard 2019

Lucienne er juvelen i Hahn Wine Estates, der udelukkende fokuserer på pinot noir i topkvalitet under vinmager Paul Cliftons kyndige ledelse.

 
389,00 kr

Fokus på den høje kvalitet

Santa Lucia Highlands 2019
Lucienne er juvelen i Hahn Wine Estates, der siden 2005-årgangens debut udelukkende har fokuseret på pinot noir i topkvalitet under vinmager Paul Cliftons kyndige ledelse. Ambitionerne er skyhøje.Men samtidigt er der fokus på, at pinot noir-druens egenart ikke maskeres af hverken turbo-ekstraktion eller overdreven lagring på ny eg.
Lone Oak Vineyard ligger smukt i Santa Lucia Highlands; et område med tradition for pinot noir i topkvalitet. Klimaet er perfekt til dyrkning af 'Bourgogne-druer'. Vækstsæsonen strækker sig gennemsnitligt over en måned mere end det mere kystnære Montereys gennemsnit. I denne forlængede periode udvikler druerne ekstra intensitet og kompleksitet uden medfølgende alkohol. Jordbunden er fattig med dybe alluviale aflejringer fra Salinas-floden og et toplag bestående af stenet, sandholdig lerjord. Perfekt til pinot noir. Efter grundig sortering og knusning koldmacereredes vinen 3 døgn før gæringen sattes i gang. Alt sammen i ganske små, åbne træfade, hvor gæringstemperaturen er mere moderat end i større tanke. Herefter er ’free-run’ delen lagret 14 måneder på 35% ny fransk eg fra forskellige franske top-bødkerier (Francois Frères, Seguin-Moreau og Dargaud-Jaegle) mens resten af egefadene var brugte/neutrale.

Klassiske jordede nuancer og lang eftersmag

Duft og smag i Lucienne Pinot Noir har dybe, komplekse aromaer af sorte kirsebær, hindbær med lidt ristede eg og de klassiske ’jordede’ nuancer, som god pinot noir bør have. Koncentrationen er fremragende og eftersmagen har længde, der mere end modsvarer prissætningen! Intensitet og svævende aromaer går allerede hånd i hånd, men dette er en vin, der gennem de næste 5-8 år blot bliver mere og mere kompleks.
Nyd denne livsbekræftende vin af et stort ’bourgogneglas’ ved en serveringstemperatur på ca. 17°.

Den perfekte kombination med det franske køkken

Madmæssigt vil vinen passe glimrende til mange af de klassiske kødretter fra det franske køkken, hvor der kræves lidt muskler fra vinsiden. And eller due med svampe, en fondbaseret sauce og en fedtstegt kartoffel ville være fremragende med denne vin!

93 points Vinous.com

Producent, Hahn
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,