Riecine

Chianti Classico Riserva DOCG 2021

Italien Chianti, Toscana

Riecine er en af Chiantis ypperste producenter, der med økologisk drift laver nogle af områdets bedste vine.

Decanter

94

 
285,00 kr
Riecine Chianti Classico Riserva kommer fra en af Chiantis topproducenter, der med økologisk drift laver nogle af områdets sundeste vine med stor renhed, elegance og virkelig sans for terroir. Vinene oser af Toscana og sangiovese.

Gaiole i Chianti

Huset hører hjemme i Gaiole i Chianti, nord-øst for Siena hvor Riecine har de højest beliggende marker, hvor næsten hele markarealet er beplantet med Sangiovese. Denne vin er netop lavet på 100 % sangiovese.

Brug af naturgær

Druerne vinificeres med naturgær i små portioner fra hver parcel i åbne 1200 liters fade og 5000 liters åbne tanke, hvor der udføres pigeage manuelt. Herefter lagres vinen på fade af forskellig størrelse, så når den færdige vin efter malolaktisk gæring skal sammenstikkes, smager vinen ikke af træ, men drager kun nytte af mikrooxidationen i fadene og disses tanniner til dens fremtidige livsforløb.

Riecine Chianti Classico Riserva med bløde monsterfrugter

Vinen er essensen af Sangiovese med en elegant kirsebærfrugt og frisk tobak med en tydelig mineralsk profil, en rank syre og særdeles faste, men fine tanniner, der lover vinen et langt liv. Denne vin handler ikke om blød monsterfrugt men om finesser og terroir, som vil tydeliggøres ved nænsom henlæggelse. 2021 er en fremragende årgang i Toscana med både elegance og modenhed.

Anbefaling til vinen

Vi anbefaler at nyde vinen som madvin med elegante kødretter uden for tunge saucer. Der er et stort henlæggelsespotentiale i vinen, hvor den tålmodige vil blive belønnet med en fantastisk vinoplevelse. Til den utålmodige(!): denne vin bør iltes grundigt, hvis man 'lige skal smage en flaske'.

99 points Giardini, 94 point hos Decanter

Producent, Riecine
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 19.0°C
Årgang, 2021