Cycles Gladiator

Pinot Noir 2020 California

USA Californien

Cycles Gladiator er en pinot noir med fløjlsbløde aromaer fra et topmoderne californisk vineri. 

 
100,00 kr Pr. fl. v/6 stk.
125,00 kr Pr. flaske
Stilen i Cycles Gladiator Pinot Noir er, som navnet antyder, uhøjtidelig, som californierne også selv er det, men tag ikke fejl: Vinen er lavet efter alle kunstens regler på et topmoderne vineri, hvor ny teknologi aldeles uproblematisk går hånd i hånd med statens rige vintraditioner. Selvom dette er i den kølige ende af californisk vin, så smager denne Pinot Noir ikke af Bourgogne. Men befriende nok anvendes Bourgogne heller ikke længere i samme grad som målestok for god Pinot Noir som førhen.

Lagring af Cycles Gladiator Pinot Noir

Efter gæringen lagres knap halvdelen af vinen ca. 9 måneder på ny fransk eg, mens den resterende del ligger på neutrale fade af ældre dato. Den malolaktiske gæring, som i denne del af verden dog er ret begrænset, sker også i fadene. Efter sammenstikning flaskes vinen med Stelvin-skruelåg, der ikke blot er praktiske, men også holder vinens frugt i fokus længst muligt, som især er en gevinst for Pinot Noir, hvor livsnerven er vinens frugtighed.

Med en smag og duft, der har fløjlsbløde aromaer

Duft og smag har fløjlsbløde aromaer af jordbær, kirsebær, hindbær og en anelse sødme fra sol og fadet. Garvesyren er helt fraværende, som den nu engang er i rigtig Pinot Noir. Nyd vinen både til fugl og fisk. Amerikanerne spiser ofte laks til deres Pinot Noir, hvilket også er en god kombination, men også de lyse kødretter samt retter fra de oversøiske, krydrede køkkener er et godt valg, hvis man insisterer på rødvin. Endelig er Pinot Noir fremragende på helt egen hånd. Husk at nyde vinen let afkølet, ved 14-17°.

Producent, Cycles Gladiator
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 18.0°C
Årgang,