Slankevin – Kan du tabe dig mens du drikker vin?

Vi sætter nye ambitioner for det nye år og det inkluderer typisk vægttab og motion. Du kender sikkert til kampen mod vægten og særligt netop nu i de første måneder af et nyt år. Men kan du kombinere et vægttab med god vin?

Min påstand er, at du sagtens kan nyde god vin og samtidig holde vægten. De mest kaloriefattige vine er tør champagne, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, og Chardonnay blandt de hvide og Pinot Noir, Syrah/Shiraz og Cabernet Sauvignon blandt de røde.

Hvor kommer vinens kalorier fra?

Det samlede kalorietal for vin er summen af alkohol og kulhydrater.

Hvor mange kalorier indeholder rødvin

Lad os tage et eksempel. Et stort glas Pinot Noir på 0,15 liter med 12 % alkohol indeholder 18 gram alkohol. Hvert gram af alkohol indeholder 7 kalorier. Du får altså 126 kalorier fra alkohol. Så jo højere alkoholprocent, jo flere kalorier.

Men der er også 3-4 gram kulhydrater i et stort glas Pinot Noir, som svarer til 12-16 kalorier. 

Samlet får du ca 142 kalorier fra et stort glas Pinot Noir. Sødere vine indeholder naturligvis flere kulhydrater.

Hvis du vil sætte det i perspektiv, så er det samme kalorietal, som en snack med 1skive fiberrigt knækbrød, 2 spsk. hytteost og 1 gulerod. Personligt vælger jeg et glas rødvin

Da alkohol er et biologisk giftstof, så kan din krop ikke lagre det som andet mad og drikke. I stedet skal alkoholen straks nedbrydes og filtreres ud af kroppen, hvorved kroppen prioriterer behandlingen af alkohol og dermed stopper omdannelsen af alle andre næringsstoffer. Dermed vil dine indtagne kulhydrater være mindre tilbøjelige til at blive forbrændt og dermed mere tilbøjelige til at blive opbevaret som sukker og derefter fedt.

Har vine andre fordele end den gode smag?

Du kan med sikkerhed lave din egen liste med fordele, men her de lægefaglige. Nu bliver det lidt langhåret, men jeg skal forsøge at gøre det kort.

Alkohol frigiver ligesom motion, ”feel-good”-endorfiner i vores hjerne og fremmer større socialt engagement.

Rødvin (eller nærmere skindet på rødvinsdruer) indeholder antioxidanter, som:

  1. Hjælper dine muskler med restitution
  2. Beskytter dine blodårer og dig mod hjerte-/karsygdomme (takket være lipoprotein)
  3. Bekæmper betændelsestilstande

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.